Mellem øerne. 1. februar 2007

Af: Claus Lind Christensen

Motorbådsjagt er ikke min foretrukne jagtform, men jeg kommer nu altid af sted på motorbådsjagt en eller to gange om året alligevel, og jeg nyder det bestemt, når jeg kan komme af sted de dage hvor vinden en perfekt, hvilket for mig er vind der er under 5 ms.

Dage med perfekt vind er ikke lige det, der har været mest af i sæsonen 2006-2007 og da januar var ved at lakke mod enden var jeg faktisk ved at opgive, men jeg havde lovet mig selv at hvis vinden blev perfekt, så skulle det koste en fridag, koste hvad det ville.

Da jeg møder ind på arbejde den 31. januar checkede jeg som altid lige vejrudsigten fra morgenen af, og den viste et omslag i vejret, der rent faktisk viste, at vejret ville blive perfekt. Nu blev alle sanser skærpet. I løbet af de næste timer hold jeg øje med udviklingen og da det så ud til at det holdt, fik jeg fat i Martin, for jeg havde en fornemmelse af at han også var klar til at smide alt han havde i hænderne for at komme med og jo han var klar.

Da jeg havde fået sendt knægten i skole og kørt datteren i børnehaven, var vi klar og efter en længere køre tur havde vi Mopaen i vandet kl. 10 hvor den lå med spindende motor, klar til en længere dagsmarch, mellem områdes øer, som skulle være vores pejlepunkter for denne dags jagt.

Hvor var det en dejlig fornemmelse at lukke op for gassen og stævne ud af havnen, hvor vi ikke skulle sejle ret langt før end vi mødte de første fugle, som var signal til at tage gassen af motoren og finde geværerne frem.
De første fugle vil dog ikke holde men det ville de næste. Her lå et par for sig selv og indsejlingen lykkes perfekt, hvor Martin der var gæsten fik første skuddet, hvilket han udnyttede fint. Sikke en start, vi var kun omkring en lille kilometer fra havn.
Med den start var optimismen høj og det næste par holdt også, hvor det så var min tur til at få en fin kok.

Turen vi var på var planlagt til at skulle være en god dagmarch mellem 4 øer, og da vi nåede den første lå der 5 kokke bag på hækken og det var derfor min tur til at skyde først. Sådan forsøger jeg altid at drive jagten, så chancerne bliver fordelt ligeligt, så reglen er at vi skiftes til at skyde først og skulle det "utænkelige" ske at 1. skytten skyder forbi, ja så bakker den anden op.
Her var vi på vej ind til en kok, men på vejen ind spotter jeg pludselig en havlit andrik mellem kokken og båden. Kursen blev korrigeret lidt, så den var sat mod denne sæsons første havlit. Den enlige andrik, lå noget urolig på vandet og inde på en afstand af godt og vel 60 meter begyndte den at cykle rundt om sig selv. Ikke noget godt tegn, og selv om jeg lod båden falde lidt af, så var det ikke tilstrækkelig, havlitten stak af for tidligt.
Herefter kunne jeg korrigere lidt igen, for at på det nærmeste at sejle edderfuglen fra før, lige op på fordækket, hvor jeg fik den da den lettede. Hvortil Martins kommentar lige så glad lød, nå men den næste fugl er min og det er sikkert en havlit, sagen var den at han heller ikke havde nedlagt sådan en denne sæson, og den stod også på hans ønskeseddel.

Det blev dog ikke havlitter vi kom til næste gang, men en flok sortænder. Hvis Havlitterne var nervøse så var det ingen ting i forhold til sortænderne. I det samme jeg begyndte at tage kurs mod dem, samlede de sig i en stor klump, hvor de snar efter lettede, men deres lette sang "gyv, gyv, gyv......"

Sådan fortsatte det indtil vi nåede den næste ø på ruten, en del edderfugle som lå parvis der var til at sejle til, og lidt havlitter og sortænder der lignende noget der havde et nervøst sammenbrud denne dag, som på ingen måde var til at komme i nærheden af, når de lå på vandet.

Fremme ved ø nr. 2, fik vi brug for piratflaget, for her trak sortænderne lidt rundt og jeg fik da også vinket en flok på skudhold, som gav en enkelt sortand. Det var en hun og her fik vi set hvor dødelig hormonerne kan være, for op til flere gange kørte flokken af elskovssyge andrikker rundt om båden, men det var som om de kendte den usynlige linie de ikke måtte overskride, for det blev ved opvisningsflyvningen, inden de fortrak ud på det åbne vand.

Kurs nr. 3 blev stukket ud mod den næste ø, hvor vi først skulle passere et dybere område hvor der naturligvis var lidt tyndt med fugle, hvorfor patronerne blev taget ud, og motoren fik lov til at strække lidt mere ben end den ellers havde fået lov til denne morgen.
Det stod dog ikke på ret længe for snart blev vandet lavere og vi begyndte igen af møde fugle, hvorfor hastigheden blev sat ned og geværerne fundet frem igen.

I dette område lå fuglene dog ikke parvis, men derimod i store flokke hvor de også reagerede som de plejer når de ligger i flok, de stak af på lang hold. Ind i mellem var der dog en enkelt der blev tilbage på vandet, der kunne sejles til.

Dette stod på over en strækning på godt og vel 5 km. hvorefter fuglene igen begyndte, at ligge lidt mere spredt og parvis, hvorfor det igen begyndte at kunne lykkes at sejle til fuglene. Hvor der også blev skudt lidt med kameraet.