En uforglemmelig invitation 25. september 2005

Af: Carsten Holm Clausen

En dag midt på sommeren, fik jeg en invitation til gåsejagt af Jens Ove, da jeg ved et af møderne med strandjæger-gruppen havde givet udtryk for, at jeg endnu ikke havde prøvet gåsejagtens intense oplevelse.

Det var med stor begejstring at jeg sagde ja tak, det skulle så prøves når vi nåede hen i september.

I august blev den endelige dato sat og fra søndag d. 25. om eftermiddagen til tirsdag d. 27. september skulle det være.

I ugen op til disse dage gik tiden meget langsomt, men endelig var vi så tæt på, at jeg kunne begynde at pakke.

Da alt var pakket, konen og børnene havde fået et farvel nys og jeg sad i bilen på vej nordenfjords, faldt der lidt ro over tingene og jeg kunne nyde turen der op og lade tankerne få frit spil. Det var jo her i området at min interesse for jagten for alvor blev skabt, da jeg fik lov at komme med min far på jagt fra jeg var fem og frem til jeg selv fik jagttegn. Har mange gange sovet i små hytter rundt omkring og ligget søvnløs om natten af spænding over, hvad den næste morgen kunne bringe af oplevelser. Nu var det lige pludselig mig som skulle på jagt her!
Mødetidspunktet var aftalt til kl. 15 ca. Jeg kørte dog i god tid idet der var et par steder undervejs, hvor jeg lige ville se efter mulighederne for at komme ud med prammen. Et af stoppene var dæmningen ved Vejlen, hvor der jo også er en del fugle at se inde på selve reservatet.
Da jeg ankom til hytten og havde fået sagt goddag og takket endnu en gang for invitationen tabte jeg kæben. En fantastisk beliggenhed med en endnu bedre udsigt over strandenge.

Efter en rundvisning og bilen var blevet pakket ud, sad vi uden for huset på bænken og nød det alt for gode vejr med en velkomst øl.

Kikkerten blev ivrigt brugt, for der var hele tiden et eller andet som skulle tjekkes. På en af balkerne i engen stod tre grågæs, men ellers var der en mængde vadefugle lige fra bekkasin til stor regnspove. Man kunne simpelthen ikke andet end bare sidde og nyde det at være til!
Jens Ove syntes at vi skulle køre en tur rundt, hvor han så fortalte om områderne vi passerede. Mange steder standsede vi for at kikke på fuglene og ikke mindst de mange gæs som hele området husede. Et af stederne højt i området med en fantastisk udsigt, fortalte Jens Ove at marken nedenfor skal vi sidde efter gæs på tirsdag. Puha, hårene i nakken rejste sig for nogle gæs havde, mens vi holdte der, vist stor interesse for marken dog uden at slå ned, men det gør de om morgnen og formiddagen lød meldingen.

Nå, men til bage i hytten sad vi igen på bænken og fik en kop kaffe. Her fortalte han om planerne for aftenens andetræk på engen og at kammeraten Carsten som ville komme og hilse på og deltage i jagten. Inden længe var det ved at være tid til at komme i waders og få bøssen fundet frem. Sammen gik vi ud på de dejlige enge i total blik, hvor jeg fik en plads, hvor der skulle være en mulighed for en krikker. Pladsen svigtede heller ikke. Pludselig råbte Jens Ove ”krikand” og en and kom susende ind fra højre, den så mig og slog af. Hmm det skulle ikke ske igen tænkte jeg, mens mørket rigtig faldt på, Der kommer ænder nåde jeg at tænke, nej det er vadefugle tænkte jeg igen, men nej det er fire krikænder, som kommer helt lavt over den lille indsø. Op med bøssen for at prøve at finde sigtet, damm for tæt på nu, vender mig om for at skyde til dem i et bagskud men ”blob” så lå de på vandet! Nå, det nåede man heller ikke og idet jeg vender mig om får jeg øje på to krikænder, som kommer jagende ind i et godt spidsskud, men kan igen ikke nå at komme til et skud. Uha det går da hvis lidt stærk det her, tre spildte chancer, men der jo et godt ordsprog som er værd at følge. ” En hver kan skyde, der skal en jæger til at lade være”

Dette skulle blive aftenens sidste chance, så der blev ikke løsnet et eneste skud til at forstyrre i den stille aften.

Vi sad lidt ved bordet og snakkede med Carsten om løst og fast. Fik sagt farvel til ham nogen tid der efter og kunne mærke maven rumle. Så det var tid med lidt fast føde med et glas vin til – en efterfølgende sjus afsluttede dagen. Aftenen er jo kort her i september efter aftentræk, når man skal op på jagt næsten morgen. Oppe ovenpå var der indrettet med soverum og her var der ikke så lidt at læse i. Stabler op og ned af gamle jagtblade. Fandt et par af Strandjægeren og begyndte at læse, men det varede ikke længe inde at jeg fik bladet i hovedet og måtte slukke lyset.
Næste morgen skulle vi så ud at se efter gæs. Efter et hurtigt morgenmåltid kørte vi ud i mørket til det sted som Jens Ove havde udset sig, men han sagde også at det ville blive en tilfældig chance, hvis vi ville få en overhovedet. Men jeg er fuld af optimisme og bare det at komme ud og se nogle fugle. Vi kom ret hurtigt til at tale om den gang man måtte skyde vadefugle, da der var en mængde hjejler og dyddelytter – det var tider. Gæs så vi også mange af men helt hen til os ville de ikke. Jens Ove forbandede det gode vejr langt væk.
Med et kom der alligevel tre søgende grågæs. De kredsede noget rundt men holdt sig i sikker afstand. Ikke længe efter kom der igen gæs, denne gang fra den rigtige vinkel, så det kan godt være at hjertet begyndte at galopere. Det så lovende ud, da en af dem hulede vinger, men de andre ville åbenbart ikke med og alle forsvandt igen.

Op da formiddagen pakkede vi lokkere og skjul sammen. Jens Ove beklagede at det ikke lige blev til så meget, men vi så rigtig mange fugle, næsten hele tiden var der gæs i luften og hjejlerne sværmede om ørene på os, så jeg syntes det havde været en forrygende morgen.
Efter frokosten gik vi en tur helt ud til fjorden kun bevæbnet med en kande kaffe. Her fik vi i waders virkelig at mærke, at det langt fra var koldt andevejr. Vi mødtes med Carsten til et aftentræk ved en fersk eng Tiden var nu til vi hellere måtte komme ud til rørene inden det blev for sent. Et dejligt lille vand/mudder hul viste sig og vupti op røg der en fem/seks krikænder, hhhhmmmm var vi kommet for sent alligevel???

Der gik dog ikke lang tid, før at jeg havde skudt en krikand, dens følgesvend skød Jens Ove og ikke lang tid der efter skød Carsten en gråand og missede en, men fire skud og tre ænder er vel også godt nok. Det var nu så mørkt med en stjerne klar himmel, at det var meget svært at se mere, så vi besluttede at holde selvom der stadig måtte skydes en rum tid endnu.
Aftenen gik som den foregående. Dog tillod vi os at bruge de dybe lænestole. Fjernsynet blev tændt; men kun for at høre en vejrudsigt. De lovede opfriskende sydlig vind og overskyet vejr, hvilket fik Jens Ove til at juble! Hans slutbemærkning var: ”Du skyder gås i morgen, Carsten”.

Efter en hyggelig morgenmad ved Carsten med en speciel dram som de andre kaldte ”gåsesnaps”, gik det hurtigt med at finde marken og stedet, som vi skulle være. Det var et lavt område på ca. 10 x 6 meter hvor der ikke var blevet sået. Her skulle Jens Ove og jeg sidde i et hul hvor slørings nettet blev sat op, Carsten skulle så ligge og trykke sig ned i en mindre lavning, hvor bevoksningen af diverse ukrudt var eneste sløring.
Vi var klar klokken syv og Jens Ove havde sagt at de første gæs ville komme omkring klokken otte. Men vi var lige blevet færdige med lokkerne og var knapt kommet i skjul før end han råbte ”Dææææk, der kommer gæs”. En større flok kortnæbbet gæs var på vej; men ikke op til os. Da dette var sket nogle gange også med grågæs og kun høje gæs havde været ved os, begyndte Jens Ove og Carsten at snakke om at vi skulle flytte et andet sted hen.

Problemet kunne være at bondemanden hele dagen i forvejen havde været ved at hegne marken, mere skal der ikke til, før at gæssene finder andre græsgange.

Vi beslutter dog at blive og jeg får øje på tre gæs langt ude men med kursen i mod os. Ned i bunden af skjulet og mellem at lokkekaldet bliver brugt siger Jens Ove, at de komme det rigtige sted fra i forhold til os. Så pulsen stige igen til kogepunktet, jeg har nu mistet visuel kontakt i gennem sløringsnettet med de tre gæs og spørger hvor de er, ”De kommer”, var svaret fra Jens Ove og lige ind fra nord på hule vinger forbi Carsten kom de. Nu turde jeg knapt at trække vejret. Der var de!!. Hold da k… de er store, når jeg at tænke, inden Jens Ove siger NU til mig. Op med bøssen, fandt den som er lidt væk fra de to andre og ”BANG”. Gåsen pakker sammen i et fint sideskud og falder til jorden med et ordentligt dunk… ”YES” råber Jens Ove, ”Tillykke med din første gås Carsten” og min kasket bliver slået af.

Er selv helt paf og en smule oppe at køre, hvis ikke jeg havde en høj puls før så havde jeg det nu.

De tre medbragte ”skåle øl” bliver åbnet og lykønskninger bliver der takket meget for. Min øl er dog væk på nul kommer fem, hvilket ikke falder ubemærket hen. ”Den trængte du vist til Carsten”, sagde Jens Ove og jeg kunne kun nikke med hovedet.

Jens Ove og Carsten siger herefter næsten i kor, at næste gang der kommer gæs ind, holder de ikke skuddene tilbage som de på fornemste vis havde gjort her. Kort efter hørte vi traktoren starte og ved at bonden nu er på vej ud for at færdiggøre sit hegn. Dette får os til at pakke sammen og takke af for i dag. Tilbage i hytten er der jo lige lidt rengøring, som bliver klaret i et ruf. Vi får en stille snak og kan konstatere at nu kom andevejret endelig – men hvad gør det, når man har skudt sin første gås for lokkere.
Til slut vil jeg takke Jens Ove for invitationen og for den udviste gestus.