Den forsinkede præmiere 4. september 2005

Af: Steen Vad Knudsen

Så kom da endelig dagen som jeg med længsel havde ventet på. Søndag d 4/9 kl. lidt for sent om morgenen, skulle jeg af sted på årets første andetræk. Lidt for sent skyldes at jeg helt og aldeles havde regnet forkert med hensyn til solopgang. Ifølge DMI skulle solen vise sit gyldne ansigt KL 06.30 så med lidt hurtig hovedregning blev det til skydetid kl 05.00 Egentlig burde jeg så havde været kravlet ud af sengen kl. 03.15 kørt hjemmefra kl. 04.00 sat prammen i vandet kl. 04.30 lagt lokkere ud 04.45 og være på plads i rørskæret kl.04.55 til en hurtig kop kaffe. Men sådan gik det ikke helt. Jeg besluttede mig for at være i god tid, så jeg satte vækkeuret til at ringe kl ----------øj øj øj 04.00 jeg var helt forvirret af alt den regnen ud. Sikke en brøler,som jeg næsten ikke kunne tilgive mig selv. Nå men livet går jo videre, så jeg skyndte mig så meget jeg kunne for at blive færdig. Ungerne var i denne weekend på en mini lejer hos nogle venner, så jeg havde sådan lidt for sjov inviteret konen med. Hun accepterede mit forslag, så nu havde jeg også en til at hjælpe med at sætte lokkere ud og stage prammen. Vejret var helt og aldeles u-perfekt til andetræk. Vind var der ikke noget af, vandet var næsten væk, tågen lå tykt og så var vi jo for sent på den. Da vi ankom til prammen, kunne jeg godt se at der var ret lav vandet. Jeg skubbede prammen ud i kanalen og gjorde klar, hvorefter lillemor blev installeret. Så gik det endelig derudaf til vi grundstødte på en mudderbanke, ca. 2 meter før vi havde været på den forjættende fjord. Øv øv øv, der var kun en ting at gøre. Pramme måtte tilbage til pladsen, hales op på land og slæbes over i den anden kanal, som er lidt dybere. Pokkers til bøvl, når man nu allerede er sent på den. Jeg/vi fik ved fælles hjælp slæbt/hevet/trukket/knoklet vissenbjergprammen op over en skarp brink, med ca. 40-50 cm til vandet. Op over land og lige så stort et fald på den anden side, men ingen behagelig bådebro, som lillemor kunne benytte. Det kunne let være endt med en vandgang til hende, men hun slap med skrækken. Så kunne vi endelig stage ud i det alt for hurtigt tiltagende dagslys. Grundet den meget lave vandstand, var det ikke muligt at ligge i tagrørene, så vi valgte en tæt bunke tykke grønne siv (lyssiv tror jeg de hedder) hvor vi kunne sidde rimelig i skjul. Det viste sig hurtigt at tågen kun lå i ca. 3 meters højde, for vi kunne nemt se himmel over hovedet på os. Desværre gav det så et ret begrænset " vindue " at kigge op i, så de første ænder der kom flyvende, overraskede os helt og aldeles. Ikke mange minutter efter kom der 2 krikker tordnende ned mod lokkerne. Jeg havde lige forrette min nødtørft og stod derfor op i prammen, hurtigt fat i gøbben og klar til skud. (og derfor skal man ikke tage lillemor med på jagt) for hvad gør hun, jo i samme øjeblik som jeg smider til kinden, rykker hun lige lidt på sig, for at få hænderne for ørene. BANG forbi og --------- hov, hvorfor f..... kommer skud nr. to ikke?? Det kaldes en fejl 40, i dette tilfælde havde jeg i skyndingen glemt det obligatoriske spray olie på halvautomateren ( dumt bøv ) så det var vist meget godt at jeg ikke anskød i første skrald. Pokkers osse. det var jo lige det der manglede, knurrede jeg, alt imens endnu 4-5 krikker susede hen over hovedet på os. Febrilsk rodede jeg rundt efter mit værktøj, så jeg kunne få klemmeren fjernet. Endelig lykkedes det for mig at få orden i tingene, men i mellemtiden havde en lumsk ekstratæt tågebanke sneget sig ind på os, så verden omkring og over os var ugennemsigtig. Ca. 15min efter, klarede det lidt op igen og vi kunne se at der faktisk lå 4-5 fugle ca. 50 meter fra os. Det viste sig dog hurtigt at være lappedykkere, så jeg kunne ånde normalt igen.