Julejagten 28. december 2004

Af: Claus Lind Christensen

Så var det juleferie og jeg var sammen med familien taget på julebesøg hos svigerfamilien og traditionen tro var prammen på slæb, for jagten på hvinænder plejer nu ikke nu ikke at være så ringe, oppe på de kanter som en vestjyde nu engang kan udtrykke det.

Planen var at jeg ville af sted 2. juledag og jeg vågende da også ved at vækkeuret ringede og var da også oppe for lige at tage et blik ud af døren, men i guder hvor var jeg træt, så enden blev at jeg kravlede ind til konen igen, med håb om der kunne blive tid til hvinænder en af de andre dage vi skulle være der.

Op ad formiddagen måtte jeg dog lige en tur til fjorden for at se om der var mange ænder i området. Ænder så jeg ikke voldsomt mange af men det havde sin forklaring for på en af de pladser jeg havde haft i tankerne, lå der en anden pramjæger, som dog var ved at pakke sammen, så ham ventede jeg lige på for at høre hvordan det var gået. Dagen for ham havde været god – perfekt vejr og et par gode håndfulde ænder i prammen, så det var heller ikke så ringe.
4. juledag var der en mulighed, på trods af at vi skulle til julefrokost hos min mor til middag, men det gik jo nok.

Vejret var bestemt ikke som 2. juledag da det blæste en pelikan fra syd, hvilket gjorde at jeg måtte holde mig inde under land i læ af en skrænt, hvor jeg på den måde kunne undgå bølgerne, men desværre ikke vindtrykket på prammen og lokkerne.
Den kraftige vind gjorde det mildeste talt vanskeligt at få lagt lokkerne ud, men efter lidt roen rundt fik jeg dem da på plads, hvor jeg lettere opvarmet kunne få hvilet lidt ud på ryggen i prammen.

Denne morgen var temmelig mørk, så ænderne begyndt først at trække lige før solopgang, hvor det var de store skalleslugere der måtte holde for først. En flok på fire kom trækkene lige i kanten af lokkerne hvor jeg lod dem komme helt ind på 10 meter inden jeg rejste mig, hvilket også resulterede i at den første gik stendød i vandet og da den næste hang perfekt forsøgte jeg mig for en dublet hvilket også lykkes, hvorfor jeg fik min første dublet til store skalleslugere.
Skuddene satte lidt gang i ænderne som øjensynligt havde indfundet sig i området for enkelte flokke af hvinænder lettede rundt om mig, uden det dog gav mig en chance.

Længe skulle der dog ikke gå før end jeg fik den første chance til hvinænder – to stk. kom helt nede ved vandet lige mod mine lokkere, hvor de steg perfekt da jeg rejste mig i prammen, men det gik åbenbart lidt stærkere end jeg lige havde beregnet for jeg kom håbløst bag efter i første skud, men andet skud sendte anden død i fjorden.

Ankeret blev sluppet og jeg fik sat gang i årerne for at få hentet anden, hvilket der skulle arbejdes for i den stride blæst.
Lige som jeg skulle til at koble mig på ankertovet igen, kom den næste hvinand, og den kom på stive vinger ind mellem lokkerne selv om jeg sad op i prammen og roede, men selv om anden kom godt så blev det kun til et par store tomme huller i den grå himmel.
Nu begyndte der at komme lidt mere liv i fjorden og der var der også ænder der kom i nærheden af prammen men ikke helt på skudhold, ja det vil sige at en enkelt and som var landet langt ude foran lokkerne, svømmede ind mellem lokkerne hvor jeg lod den komme helt ind på 20 meter. Her rejste jeg mig og råbte af den i forventning om at den ville lette op imod mig, men om ikke anden dykkede, det gjorde dog ikke så meget for lige efter den var dykket kom endnu en hvinand over lokkerne som slog en pæn koldbøtte i første skud.
Nu begyndte det at nærme sig den tid hvor jeg skulle til at pakke hvis jeg skulle nå hjem i ordentlig tid for at komme til julefrokosten, så jeg besluttede mig til at blive liggende til kl. 10.00 for så at begynde at pakke. 2 minutter i 10 kom to ænder ind over lokkerne hvor jeg i første skud fik ram på den første, men dog ikke tilstrækkelig til at den var død i knaldet så andet skud som blev sendt efter den hvilket ikke hjalp, så anden vendte om og gik 500 meter med vinden, før end den gik i fjorden. Så må jeg tilstå at der kom lidt udtryk som nok ikke helt hørte sig julen til, men der var ikke andet at gøre end at komme af sted.
Anden fik jeg hurtigt lokaliseret og fanget af, men i guder hvor var det langt tilbage til lokkerne mod den stride vind.

Her fik jeg i al hast samlet lokkerne ind selv om der nu for alvor var ved at være gang i trækket, ja faktisk så var der ænder inde for 50 meter to gange mens jeg lå der og hev i linerne til lokkerne.

Efter en længere udmarvende rotur, kunne jeg alt for sent stå på stranden med 2 store skalleslugere og 3 hvinænder, hvilket bestemt ikke var dårligt for sådan en kort morgen i julen.

Julefrokosten? Ja, den nåede jeg, om end med et par knubbede ord fra konen og lidt forsinket ankomst.