Nordvestlige Limfjord 20. september 2003

Af: Claus Lind Christensen


Fødslesdag hos familien ved Struer i jagtsæsonen betyden næsten altid at prammen er med på slæb, for når man nu alligevel er nord på så kan man jo lige så godt udnytte chancen til at prøve nogle af de muligheder som området der byder på.

Denne dag havde jeg valgt at tage nord på helt op til Limfjordens nordvestlige hjørne, hvor jeg satsede lidt på krikænderne, gæssene og evt. pibeænder hvis de da var kommet.

Fremme ved stedet i god tid begav jeg mig ud i mørket hvor vinden stod på fra syd øst, hvor den var temmelig frisk. Jeg skulle da heller ikke have, gået særlig længe før end der kom en bil mere med en pram, hvilket gjorde min beslutning om at gå ud til tangen længst ude definitiv, da min forventning var at vinden ville gå mere om i sydvest og på den måde ville der være fin mulighed for at han kunne lægge inden for mig.

Som sagt så gjort og lokkerne blev lagt ud på plads prammen blev dækket til med sløringsnet og tang, hvilket burde betyde at ænderne ikke på nogen måde ville fatte mistanke til at der lå en pram ved tangen.

Kort efter jeg var kommet i prammen og det var blevet tid for vi måtte skyde, kom den første krikand da også, men uden for skudhold og efter den et par stykker mere, men ingen ænsede mine lokker så meget som et enkelt blik.

Efter at lyset fik lidt mere fat kom de første flokke at pibeænder da også og de kom som forventet, op mod lokkerne, men de ville ikke ned til tangen...

Den ene flok efter den anden tak over mig langt uden for skudhold, dog var det en enkelt, som passede mig på 25 - 30 meter som jeg forsøgte mig med et enkelt skud lodret, men jeg fristedes til at sige at den som forventet fløj videre efter at haglsværmen havde passeret den flere meter bag ved.

Straffen for dette dårlige skud var at det begyndte at regne, vinden tog til og den blev mod forventning i sydøst. Hvilket bestemt ikke var sagen, for de to jægere som nu lå nede foran mig fik faktisk pga. vindretningen alle chancerne, da ænderne skulle forbi deres lokkere inden de nåede helt ud til mig, hvilket ikke var helt god mig, men bestemt godt for dem da de fik adskillige chancer.

Regnen fortsatte, men der kom fortsat ænder, hvor en enkelt folk pibeænder også tog kurs mod mine lokkere, men 45 meter ude drejede de lidt af så de passede mig 25 meter ude på højre side for fuld fart, så igen her blev det kun til et hurtigt skud, hvor jeg igen kom bag ved.

Regnen holdt op og nu begyndte gæssene i området at røre på sig, hvor der i løbet af en halv time trak adskillige hundrede ud i området, ja foran mig fald der også en gås for et sikkert skud.

Bedst som jeg lå der og betragtede de store mængde gæs kom der pludselig en bekkasin, som ville ud og holde rylerne, der hele formiddagen havde sat på det flydende tang foran mig, hele formiddagen. Jeg rejste mig for at holde til den, men lige idet jeg svingede efter den, blev jeg i et splitsekund i tvivl om hvor jeg havde nabojægeren, ikke han havde flytte sig siden bekkasinen kom, men om alle omstændigheder så skulle jeg lige orientere mig inden jeg slap skuddet, hvilket gjorde at koncentrationen røg sig en tur og jeg leverede to blanke forbier.

Herefter dødede trækket noget ud og efter at have spidst den sidst mad i madpakken besluttede jeg mig at pakke sammen, for at drage hjem. På vejen ind fik jeg dog en snak med de andre jægere og specielt den ene var meget kendt i området og han fortalte vidt og bredt om mulighederne i området, så hvis jeg kommer fordi en anden gang tror jeg nu nok at jeg ved lidt mere om hvor jeg skal lægge mig.