Søby rev 19. oktober 2003

Af: Claus Lind Christensen

Jagtforeningen har retten til jagten på et lille rev kaldet Søby rev, et rev som kun kan nås med båd eller pram, hvor man for en ganske fornuftig penge kan erhverve sig retten til at drive jagten fra revet.

I år havde jeg besluttet mig for at det skulle prøves, hvorfor jagtkort til revet blev erhvervet og Mopaen pakket, hvorefter kursen blev sat mod havnen.

Efter at have fået båden i vandet blev kursen sat via GPSeren ud i mørket, som dog ikke var så mørkt igen, da himlen var ganske klar, så efter noget tid var jeg ved at være fremme, men helt frem kom jeg dog ikke uden problemer........ Ca. ½ kilometer før revet tog motoren pludselig omdrejninger uden at skruen tog de samme omdrejninger. Jeg fik stoppet motoren og forsøgte at se på den om noget havde sat sig fast, men der var ikke noget at se. Motoren kunne dog ved meget lave omdrejninger drive båden frem med ca. 3 knob og da jeg var lige ved revet besluttede jeg mig at fortsætte, så jeg kunne se nærmere på det når det blev lyst.

Fremme ved revet fik jeg slæbt udstyret i land, hvor varmen under neoprenwadersene straks begyndte at bede sig og som bestemt ikke blev mindre under udlægningen af lokkerne.

Efter at jeg havde fået lavet et lille skjul, var det kun at lade temperaturen falde og vente på at trækket skulle gå i gang.

Jeg skulle dog få lov at vente til solopgang, før end jeg fik de første ænder at se, hvilket i øvrigt var langt væk. Dog kom der fire pibeænder, som lagde an til landing ca. 300 meter fra mine lokkere. Efter et par fløjt efter dem drejede de rundt og gik de lige på mine lokkere, hvor kort efter hang over mine lokkere. Her skød jeg to fine skud forbi på ganske kort afstand, ja her var det godt at sønnen på 4½ år ikke var med, for så havde han hurtigt fået tilføjet et par af de grime gloser til ordforrådet.

Det spæde træk der havde været fra morgen af ebbede nu ud, og der var meget få ænder i luften i området, hvilket nok var med til at sløve sanserne, for da en krikand kom lavt ind til lokkerne sad jeg faktisk og halvsov, men jeg så den trods alt så tidligt at jeg fik rettet et skud mod den, som også efterlod den på vandet.

Trækket var stadig ikke noget at råbe hurra for, men en lille skallesluger indfandt sig da mellem lokkerne hvor den længe lå og dykkede, hvilket var ganske spændene da jeg ikke tidligere har set sådan en tæt på. Bedst som jeg sider der og betragter den kommer fire toppede skalleslugere ind fra den ene side og jeg får først skudt da de er inden på 10 - 12 meter, hvor jeg endnu en gang brænder en god chance.

Dagen sluttede dermed med en en enkelt krikand, og med udsigt til at skulle sejle hjem med meget langsom fart, men hjem kom jeg da.