Skive fjord 20. januar 2004
Af: Lasse S. Sørensen
"Min første dykkertur"
D. 6 december var der planlagt en fællesjagt for nye strandjægere på Kalø Vig. Den blev aflyst pga. 20 sek./m. fra nord. Lidt uvant for en landjæger som mig, der bliver jagterne gennemført næsten uanset vejret, dog med lidt mindre udbytte. Claus sagde til mig at det var strandjagtens ABC, vejret skal være med os.
Jeg skulle dog ikke snydes for min jagt, så Claus gav mig nummeret på hans gode ven Brian. Så kunne han give mig min debut som pramjæger efter dykkere. En ny dato blev aftalt, og en ny aflysning blev det til nu pga. 13 sek./m., så det gik i den rigtige retning. Men dagen efter var vejret skiftet. Svag til jævn vind fra sydvest. Nu skulle det være! Men nu skulle det være ved Skive, noget underligt noget, ikke bare at drive såten af fra den anden side, men helt at flytte reviret.
Vi mødtes kl. 7.30 ved Skive havn, fik prammene i vandet, og fik det varme tøj, waders, den hvide hue og en hvid anorak på. Tungt læsset med lokkere og patroner roede vi femhundrede meter lige ud. ”Her skal vi være,” kom det fra Brian lige pludselig. Jeg troede man gik efter bundforhold, strøm og meget andet i sit valg af jagtsted på vandet, dette virkede meget tilfældigt. Positivt, at man ikke er helt på bar bund første gang man begiver sig afsted alene. Vi smed lokkerne ud, Brians lå med ens afstand fra hinanden og de forreste lokkere lå næsten i en snorlige række. Så heldig var jeg ikke med mine. De lå alt efter hvor langt strømmen have flyttet dem inden, jeg havde smidt blyloddet i det kolde vand. Midt i det hele kom der en hvinand flyvende ind mod os, så der blev hurtigt puttet en patron i pumpgunen, og dages første forbier blev leveret. Efterfølgende med en lille bemærkning om at de nok lige skulle ordentligt på hold inden jeg løsnede flere skud… Ikke lige drømmestarten.
Det var en smuk solopgang der forgik bagved os, og der var masser af fugle i luften, dem der ikke kom hen forbi os kom lige ned til en jæger femhundrede meter længere inde i fjorden. Han skød hele tiden skud af, hvilket betød mange ænder blev skræmt lige inden de slog på vores lokkere. Men snart kom der en der kunne bruges til noget. Bang! Satans! Skæftet passer ikke helt godt mere efter alle de lag tøj er pakket uden om en. Kl. 2! En ny chance og Brian skuffer ikke. Stendød i første skud.
Det er sjovt med de hvinænder, de kommer ikke alle fra det samme sted med samme retning, som er tilfældet med mange land-andejagter, men derimod forfra, bagfra og fra begge sider!
Man ligger et kort øjeblik og nyder stilheden og kigger ligefrem for at kunne se indkomne fugle så hurtigt som muligt. Pludselig ser man en bevægelse ud af øjenkrogen og hører noget der skøjter hen over vandet. Vender sig rundt, fanger den lettende fugl og skyder. Jes! Så kan det altså lykkes. Brian roer ud efter fuglen, og en storsmilende grøn strandjæger for sit billede taget med sin første hvinand.
Nu kommer der is!,” råber Brian og en bred vifte af drivis rammer vores både med et være spektakel. Lokkerne kan ikke modstå presset og driver med isen. Så jeg blev nødt til at koble mig fri fra ankertovet, og ro ud efter de bortsejlende plasticfugle. Selvfølgelig kommer der masser af ænder midt i det hele, nogen sætter sig lige der hvor vi lå for bare et minut siden og andre blandt de lokkere vi er på vej efter.
Det er nu helt rart at få sig rørt lidt og få gang i blodomløbet igen.
På plads en gang til. Nu er vi klar og nu er der ingen fugle der kommer og sætter sig. Noget ligende kender jeg også fra landjagten. Mens disse tanker flyver gennem hovedet på mig, hører jeg den samme gode lyd som før. En fugl til venstre for mig. Vender min og ser en hvinand lige midt mellem mine lokkere der flyver væk, uden at jeg når at få reageret. Mens jeg siger til Brian hvad der er sket, hører jeg lyden en gang til og nu er det en skallesluger der slipper væk! Det må ikke ske for mig en gang til det her! Råber over til Brian der er noget forundret over jeg ikke skyder fuglene. ”Den kom op lige der!,” og peger, mens geværet ligger ved min side. Og vups! Der dukker endnu en skallesluger op! Jeg langer ud efter geværet, men inden der er hold på den, er den på den dumme side af de 30 meter. Brian griner, jeg nøjes med at råbe satans med et stort smil på læben.
Endnu en isflage kommer og gør livet surt for os, og da der går stor kludder i alle snorene beslutter vi os for at sejle tilbage. En dejlig morgen på fjorden. Det er helt sikkert: Det er ikke min sidste! 3 hvinænder til hver og en stor oplevelse rigere. Vi pakker prammene på traileren, og kommer ud af noget af alt det tøj. Man bliver lidt en månemand, da men kun har et enkelt par bukser på. Brian siger farvel med de dejlige ord for ikke mindst en grøn og ung jæger: ”Jeg gemmer dit nummer, så kan vi jo lige find ud af noget en anden gang.” Sød musik i mine øre.
Jeg siger tak til Claus for et godt initiativ og tak til Brian for en dejlig dag!
Lasse S. S.