Limfjorden vest for Ålborg 1. september 2002
Af: Claus Lind Christensen
Så blev det atter tid for at tage af sted! Det var lørdag eftermiddag den 31. august 2002 - Mopa, spidspram, lokkere, sovepose, mad..... ja alt var klar, efter at udstyret var gået igennem flere gang for at sikre at alt var kommet med.
I år var det Limfjorden der skulle holde for, nærmere bestemt området lige vest for Aalborg, som også betegnes som den "gyldne trekant". Kursen blev derfor sat mod lystbådehavne i Aalborg hvor Mopaen kunne søsættes.
Efter en god køretur blev Båden og prammen lagt i vandet og udstyret stuvet af vejen så nu var der kun et at gøre og det at stikke ud på bølgerne i den nedgående sol.
Turen over det lave vand tog en lille time, men vel ankommen til stedet jeg havde udset mig mødte jeg de første jægere, som var ved at gøre klar på en af de små øer i området hvor de havde jagten.
Efter en kort snak havde de givet et par råd til et sted hvor der skulle komme ænder, men efter at have set nærmere på området blev det klart at der var alt for lidt vand, så jeg slog mig ned ved en af de øer der lå i nærheden, hvor lokkerne blev lagt ud så alt var klar til morgenen. Herefter blev dåsen med forloren skildpadde indtaget, med stor velbehag hvorefter soveposen blev fundet frem.
Efter at have sovet nogle time vågnede jeg, nærmere bestemt kl. 03.00 og da jeg alligevel var vågen, så stak jeg lige hovedet ud for at se om både, pram og lokkere lå som de blev lagt da jeg lagde mig til at sove. Det hele lå på samme sted, men vandstanden var bare lige steget ½ meter - mig i tøjet og vaderes for jeg var nu ikke sikker på at lokkernes lod kunne nå bunden, for der var trods alt kun omkring 10 cm. vand da jeg gik til ro.
Efter at der lige var checket op på tingene, besluttede jeg mig for at flytte over på den spids de andre havde anbefalet mig tidligere, da der nu måtte være nok vand der, så lokkerne blev samlet ind igen. Inden jeg sejlede derover var jeg dog lige omkring de to på øen, da jeg kunne se at der var lys over ved dem. De lå på samme position, men der var praktisk talt ingen ø, da hele øen var oversvømmet, så de sad to mand og to hunde i en jolle og afventede morgenens komme.
Over på spidsen var der nu godt med vand, så prammen blev lagt ind i nogle lave kogleaks og lokkerne blev lagt ud i en god spredt formation, hvorefter det kun var at vente på at kl. skulle blive 05.04.
20 minutter før skydetid sejlede jeg Mopaen om i en smal kanal der gik ind i nogle høje rør, hvor den kunne ligge uden at genere nogen i området.
Så blev det skydetid! og der gik ikke mange minutter før end de første skud faldt og der var ganske pænt med ænder i luften og der skulle da også komme en gråand forbi mine lokkere, hvilket den dog ikke tog skade af!
Kort efter kom der endnu en gråand, som jeg fik noget mere hold på da forendte mellem mine lokkere, hvilket gentog sig kort tid efter. Se det var lidt af en morgen, da der allerede efter en ½ time lå to fine gråænder på fordækket, noget jeg ikke lige er vandt til den første morgen.
Her efter begyndte det at lysne lidt og trækket af gråænder begyndte at gå lidt i stå, men krikkerne trak da stadig godt rund, så jeg håbede da også på at en af disse små "jagere" skulle kaste et blik på mine lokkere - og det var der, men den satte sig helt ude ved den yderste lokker og var derfor ca. 40 meter væk, så kort tid efter lettede den igen og fløj et andet sted hen.
Men krikkerne skulle jeg dog få, for kun 10 minutter senere kom den næste og den kom perfekt ind over lokkerne og steg op i et spidsskud hvor den pakkede i et perfekt kerneskud.
Herefter gentog det sig to gange, så nu var der lige pludselig fem ænder på tasken.
Nu tog lyset for alvor fat, hvilket medførte at bekkasinerne begyndte at trække rundt i området og nogle fandt også vej hen over min pram, men så var det at morgenens gode skudstatistik blev ødelagt.
En enkelt blev det dog til, så kl. 09.00 havde jeg seks stykker vildt fordelt på tre arter og da andetrækket var gået noget i stå, besluttede jeg mig for at pakke sammen, hvorfor jeg padlede om til Mopaen. På vejen derom, så jeg pludselig at en større flok bekkasiner lettede inde over engene og tog kurs lige ud mod mig, så to kraftige tag med pagajen og spidsen af prammen var inde mellem rørene. Her kom der så en en bekkasin lige hen over mig i en højde af 25 meter, hvor jeg fik den i et godt spidsskud og havde min arm været 20 cm. længere kunne jeg have grebet den da den faldt, så spids var skuddet.
Herefter blev grejet pakket sammen og det var tid for at vende snuden hjemover, efter en 1. september der var lidt ud over det sædvanlige, men er den 1. september ikke altid usædvanlig?