Århus bugt 21. december 2002

Af: Claus Lind Christensen

Så var der lovet svag til let vind, med vesten vind fra morgenen drejende mod nordøst i løbet af dagen. Dette gav mulig, for at komme ud til Svanegrunden der ligger mellem Jylland og Samsø lige nord for Endelave.

Grundene består af to lange sandtanger, som Horsensegnens Strand- og Landjægere har jagtretten på, og via af mit medlemskab af foreningen kunne jeg så erhverve mig mit første kort til netop dette område. Planen var derfor at starte dagen ude på grundene hvor den stod på trækjagt og hvis vejret tillod det lidt motorbådsjagt efterfølgende.

Kl. 6.15 ankom jeg til Snaptun hvor Mopaen tungt læsset, blev sat i vandet. Af sted det gik ud i mørket, hvor der var en sejltur på 17 km. foran mig og her kom min GPS'er til god hjælp, da det på ingen måde var svær at holde den rigtige kurs.

Vinden var svag fra sydvest og det var efter årstiden ganske lunt. Månen var fuld og skydækket var ganske tyndt, så det var ikke rigtig mørkt så jeg havde en forventning til at trækket ville komme i gang ganske tidligt.

Efter omkring en times sejlads var jeg fremme og kunne begynde at få læsset udstyret af og Mopaen trukket væk.

Knap var jeg kommet tilbage før end at de første edderfugle viste sig, ja mens jeg stod med det første hold lokker passerede en edderfugl mig i en højde af ti meter - det satte lidt fart i udlægningen.

Efter at have fået de første chancer gik der ikke længe inden at de første chancer bød sig. Nu var at jeg skulle have en ny lektion i at skyde edderfugle, for disse fugle ville ikke ind til lokkerne, men de kom trækkende hen over pynten jeg sat mig på med en fart man ikke lige forestiller sig, så de første par chancer, gav ikke fugle på tasken.

Det næste der hurtigt gik op fra mig var at man skulle have øjne i nakken, og kuglelejer i alle led, for ænderne kom fra alle retninger og det skete nogen gange at der fløj ænder over mig jeg ikke engang nåede at få geværet til kinden.

Sådan gik det i nogen tid, men pludselig kom en gammel andrik helt nede ved vandet med kurs på lokkerne og da den var 20 meter fra mig, holdt jeg til den og den gik dødskudt i vandet.

Efter at solen var kommet helt op, begyndte trækket at død lidt ud, men der var dog fugle i luften det meste af tiden, og jeg skulle dog også i løbet af den næste halve time fik jeg da også yderligere tre chancer som betød at jeg nu havde fået fire edderfugle.

Ved titiden døde trækket helt ud så jeg besluttede mig for at samle lokkerne ind for at begive mig ud på motorbådsjagt.

Jeg satte kursen mod Samsø, da jeg havde planer om at ville forsøge at skyde en sortand, fløjlsand og en havlit for på den måde at på en jagt at få alle de fire havdykænder på tasken på den samme jagt.

På vejen mod det område hvor jeg ved der plejer at ligge en del fløjlsænder, sejlede jeg ind i en større flok sortænder, og da jeg vinkede med mit sort flag trak en enkel flok ind over båden, hvilket gav en sortand på hækken.

Nu begyndte det at blæse noget op og det begyndte at blive svært at finde ænderne, så efter kort tid over ved Samsø vendte jeg om. Fløjlsænderne var i området, men jeg kunne ikke få dem til at holde så med mindre at jeg stødte på dem senere ville ønsket om at få de fire havdykænder ikke ikke blive opfyldt.

Havlitterne var helt umulig at spotte på vandet, men da en flok kom trækkene og smed sig på vandet begyndte jeg indsejlingen til dem. Men urolige som havlitter er så lettede de hurtigt igen og årsagen var også klar, for det var fire hanner der jagtede en hun og hun var øjensynlig ikke i humør til at vælge sin partner endnu, så jagten gik over bølgetoppen for fuld fart, ja to af andrikkerne var faktisk lige ved at flyve ind i mit skudfelt i bare iver på at komme efter den smukke unge dame.

På vej til bage med vinden i ryggen, begyndte chancerne til edderfuglene også at vise sig, selv om fuglene ikke holdt meget i den lidt for kraftige vind. Der viste sig dog en chance ret hurtigt, da en gammel han blev tilbage ud af en stor flok. Han gjorde sig lav og svømmede væk, hvilke gjorde at indsejlingen gik perfekt, så da han lettede i en afstand af 25 meter fik jeg and nr. seks.
Herefter besluttede jeg mig for at nu havde jeg skudt godt med ænder, hvorfor jeg resten af dagen kun ville skyde hanner.

Nu skulle jeg passere et område med dybt vand og der var der ikke mange ænder så geværet blev lagt under dæk og farten sat op og først da jeg kom over under svanegrundene igen, begyndte der igen at ligge en del edderfugle og lidt havlitter.

Over ved Svanegrundene lå der en del spredte unge hanner, hvilket også gav to unge edderfugle mere på hækken.

Her efter besluttede jeg mig for at sejle mod Snaptun og kun tage de chancer til hanner der lå lige for undervejs.

Sådan en chance skulle det også blive til, da jeg lige efter spidsen på Endelave fandt en gammel han der ville holde, men det var en som havde gjort sine lektier, for han havde nær snydt mig.
Jeg kom godt rundt i vinden, og lige før end jeg var inde ved anden dykkede den, så nu forventede jeg at jeg havde med en dykker at gøre så jeg forsøget at lægge båden i position til at være klar til at skyde når den kom op. Men lige som jeg skulle til at skifte om til 5'er hagl kom anden op blot 15 meter fra båden og lettede, hvilket betød at jeg fik and nr. 9.

Nu havde jeg nok, så geværet blev lagt væk og jeg besluttede at det kun ville blive fundet frem hvis der kom ænder af en af de tre andre havdykænder.

Derfor blev der sat mere fat på båden, som bankede noget i bølgerne, ja faktisk så meget at den kontorstol jeg sider på i båden brød sammen under mig, hvilket helt sikkert havde været en helt festlig forestilling om nogen havde set den, men den var nok tynget af rust og ælde...

Vel tilbage i havne i Snaptun, fik jeg båden halet op og sat kursen mod Vejle efter en god dag, hvor jeg endnu engang havde fået en ny oplevelse.