Vejle fjord 4. januar 2003
Af: Claus Lind Christensen
Isen var ved at lukke fjordene, så efter lidt rekognoscering rundt omkring besluttede jeg mig for at tage ud på den midterste del af Vejle fjord. En halv time før skydetid ankom jeg til det lille bådlaug, hvor også to andre strandjægere var ankommet, de havde valgt at tage mod øst og min plan var at drage mod vest, så det passede jo godt nok.
Prammen kom i vandet og jeg begav mig af sted i mørket. Der gik da heller ikke længe inden jeg hørte de første hvinænder, men der gik desværre heller ikke ret længe inden jeg mødte de første plamager af grødis og det område som jeg havde udset mig var ved at lukke.
Der var kun et at gøre og det var at vende om, for jeg ville ikke ligge i nærheden af grødis jeg ikke ikke kunne få et overblik over hvor udbredt det var, for kommer grødis i bevægelse skal der ikke meget til før end at alle lokkerne forsvinder.
De andre to var roet langt mod øst, så jeg fandt en plads, men nu var der efterhånden gået en lille time siden jeg roede ud og det koncentrerede morgentræk var ved at være overstået, men med let vind og klar frost forventede jeg at trækket ville køre stille og roligt resten af formiddagen.
Da jeg havde fået lagt lokkerne ud så jeg pludselig at der inde under land ca. 300 meter væk lå en stor flok fugle, som efter alt at dømme var blishøns, men da en af dem baskede vinger konstaterede jeg at der også var ænder i mellem dem. Jeg gik ud fra det var troldænder så jeg besluttede mig for at forsøge at ro til dem om ikke andet så for at få dem på vingerne så de ikke tiltrak andre ænder.
Da jeg kom ind på ca. 100 meter af dem lettede de, men det var ikke troldænder med derimod bjergænder, hvilket jeg ikke havde set før på fjorden, men når der er is alle vegne så er der ikke noget der er helt normalt. Herefter skyndte jeg mig tilbage til lokkerne da jeg forventede at bjergænderne ville komme tilbage efter lidt tid, hvilket de også gjorde, med ret kurs mod mine lokkere. Helt nede ved vandet kom de, men 100 meter før steg de lidt og 40 meter ude slog de af. Dette gentog sig et par gange, så det blev ikke bjergænderne der kom for.
Formiddagen bød derud over på taffelænder, hvinænder og gråænder der opførte sig fuldstændig som bjergænderne så skudchancer blev det ikke til.
Hen ad formiddagen kom de to andre strandjægere tilbage, hvor vi fik en lille sluder, da der ikke skete noget i området. De havde fået to troldænder, to hvinænder og en enkelt blishøne.
Mens vi havde lagt og snakket havde der smidt sig nogle troldænder ved en lille flok blishøns længere mod øst, så da de to sejlede videre besluttede jeg mig for at prøve at ro til troldænderne i stedet for at ligge og se på et træk der ikke var der.
Jeg gik inde under skoven for at komme i god vind til dem, således jeg næsten kunne drive ud til dem. På den måde roede jeg kun 20 meter fra bredden inde under de store bøge, som er så karatartistisk for Vejle fjord.
Da jeg var kommet ca. halvvejs, så jeg pludselig at der ved bredden på en sten sad en gammel troldand han og sov. Jeg så den i en afstand af 25 meter og årsagen til at jeg tror den sov var at den blev frygtelig aktiv lige som jeg så den, men den nåede ikke langt, så en optakten til at snige sig ind på troldænderne blev med et forvandlet til jagt hvor det skulle gå meget stærkt.
Herefter forsøgte jeg at komme til troldænderne i det åbne, men uden skærm på prammen og det at jeg lige havde skudt, gjorde nok udslaget for ænderne lettede ude på 75 meters afstand. Herefter gik det tilbage til lokkerne hvor jeg lå lidt tid og betragtede fjorden og de få ænder der trak rundt, hvor taffelænderne endnu engang lavede opvisning ude på 40 meter, men efter lidt tid pakkede jeg de overisede lokker og begav mig tilbage til bilen.
Tilbage ved bilen fik jeg mig lidt af en sjov oplevelse i form af en fødesøgende edderfugl. Lige før jeg var ved bilen spottede jeg en edderfugl der lå og dykkede og jeg prøvede da også at ro mig ind på den men den var alt for hurtig, så det foretagende opgav jeg hurtigt. Det der var specielt, var at da jeg var ved at pakke udstyret, så kom edderfuglen tilbage og svømmede ind til de piller der stod i vandet til en bådebro og her begyndte den systematisk at pille muslinger og snegle af pillerne, uagtet at jeg stod i en afstand af kun 50-60 meter og roede med udstyret. Om fuglen var syg, anskudt eller den blot havde tilpasset sit liv til området må kun guderne vide, men et er sikkert, den dykkede ganske godt og den var hurtig.
