Mariager fjord 1. september 2001

Af: Claus Lind Christensen

Så oprandt dagen, hvor vi jægere kan komme til at leve livet igen.

Jeg startede sæsonen traditionen tro et helt nyt og fremmede sted, hvor det i år var Mariager fjord som skulle holde for.

Søkort, 2 cm. kort, fredningsbestemmelser, tidevandstabeller, solkalender, m.m. var studeret, altså hjemmearbejdet var gjort.

Der var afgang fra Vejle den 31. august om aftenen, med Mopaen og skydekassen på slæb og destinationen var Hadsund fiskerihavn. Vel fremme blev Mopaen søsat med skydekassen liggende inden i, hvorefter det gik mod øst ad sejlrenden, og man skal holde sig til sejlrenden da vanddybden ved siden af ligger mellem nul og en meter.

Efter en halv times sejlads var jeg fremme ved området, som består af et stort fladvandet område med en række små ører. Her mødte jeg de første to jægere, som jeg lige forhørte om hvordan vandstanden i området opførte sig. Her fik jeg så klart at vide, at det der med planlægge efter tidevandstabellen, kunne jeg godt glemme for selv om området var tæt på Kattegat, så var det primært vinden der styrede vandstanden.
Men de gav mig et par råd om hvor jeg kunne ligge og være rimelig sikker på vandet ikke forsvandt under prammen i løbet af jagten.

Herefter begav jeg mig hen til stedet som de havde anvist. Der var endnu ikke var kommet andre jægere, men ændre det var der ! Krikænderne trak rundt i området, så det var naturligvis med til at afgøre hvor jeg helt præsist skulle ligge. Her blev prammen og lokkerne læsset af hvorefter Mopaen blev trukket ud til sejlrenden igen, så jeg var helt sikker på at kunne komme hjem hvis vandet faldt meget.

Nu var klokken ved at være 10, så efter en bid brød var det tid for nogle timer på øjet. Kl. 24 vågnede jeg ved temmelig høj motorstøj, en coaster kom sejlene 200 meter fra mig ude i sejlrenden med fuld lys på dækket. Nok var jeg i sikkerhed hvor jeg lå, for der var kun en halv meter vand, men coasteren virkede nu stor.

Kl. 02.00 vågnede jeg igen, hvorefter jeg besluttede mig at gå ind til prammen inden der kom for mange jægere til området. Dette valg gav naturligvis lidt ventetid, men så var der tid til at få lagt lokkerne ud og prammen sløret, lige som der var tid til at snakke lidt med de andre jægere som nu også begyndte at komme til området.

Klokken var nu 5 minutter i 5 og det var tid for at jagten kunne begynde, vinden var svag og der trak kun få ænder, men de skulle nu nok komme. Dog skulle der gå 15 minutter inden de første skud lød, men så gik trækket også i gang og der gik da heller ikke længe inden de første krikænder passerede inden for skudhold, problemet var blot at de kom inde fra land, som lå bag mig og jeg ikke nåede at skyde til dem før end de var væk i mørket igen.

Efter lidt tid kom en gråand og satte sig lidt uden for mine lokkere og bestemt uden for skudhold. Jeg forsøgte at lokke den til med et par "Rap-rap" men den valgte i stedet at blot at svømme ind i sivene til højre for mig.
Lidt efter lød der et skud overe fra "naboen" hvorefter jeg tænkte at det nok var gråanden fra før, som var søgt over til ham.
Men nej, for fem minutter efter kom den pludselig susene ud af sivene 20 meter fra mig, op med geværet og to blanke forbiere, se det var jo ikke lige den start jeg havde forestillet mig.

Nu kom der for alvor gang i krikænderne og jeg skulle også få mine chancer, nærmere bestemt to - men fik jeg ænder med hjem - NEJ, min skydning ville bare ikke lykkes, for disse blev heller ikke ramt.

Den første morgen i det nye år skulle således ikke give mig ænder på tasken, men oplevelsen var i hus, og jeg havde traditionen tro oplevet et nyt område.