En Plads i hjertet

Af: Claus Lind Christensen

Nu havde vinden spillet pus med mine jagtplaner de sidste tre uger, ja der havde godt nok været dage hvor jeg kunne være kommet på havet, men så var der andre planer i vejen, men sådan kan det jo gå.
Jens Ove havde jeg gennem længere tid skyldt en tur i Mopaen, så mod alle ods planlagde vi at tage af sted netop denne dag. Vejret var ikke lige det bedste til motorbådsjagt da vinden var i sydvest og oppe på 7-8 m/s.

Vi besluttede os derfor at tage ud i Mopaen og ligge for lokkere, hvilket jeg menet kunne lade sig gøre, selv om båden var lidt stor.
Som sagt så gjort, så stod vi ud af Århus havn i mørket og denne gang havde jeg en GPS'er med så nu var det ingen sag at finde over til den spids vi havde planlagt at ligge ved. Vel fremme blev lokkerne lagt ud, hvilket ikke var helt let med to mand i båden da pladsen ikke var for god og at jeg fik det til at ske i en lidt rodet fremgangsmåde, hvilket også resulterede i at tre sæt lokkere filtrerede sig så meget samme at jeg måtte skære dem fra hinanden.
Dette var ikke lige af det bedste, for mens alt dette stod på så begyndte edderfugle at trække rundt om os.

Nå men på plads kom lokkerne da og der faldt ro over båden. Edderfuglen trak stadig, men de ville ikke ind til lokkerne, lidt interesseret var de dog - men på afstand.

Efterhånden som det lysnede kunne vi konstater at vi bestemt ikke lå rigtigt, for ca. en kilometer fra os ville fuglene ligge, vi diskuterede godt nok om vi skulle tage lokkerne op og flytte, men oven på morgens oplevelser med lokkerne så orkede vi ikke rigtigt, så vi valgte at blive lidt tid endnu.

Efter en lille time brød vi op, uden chancer for herefter at prøve en del af bugten hvor der var lidt læ, i håb om at vi kunne sejle til et par fugle.

De første fugle vi forsøgte, lykkes ikke men vi var nu ganske tæt på så vi havde da en forventning om at få et par fugle med hjem, men nej - vinden var for kraftig og fuglene var alt for sky, da de ofte lettede ude på flere hundrede meter, så dagen bør ikke på chancer der kunne sikre at vi fik fugle med hjem. Fugle så vi dog, og specielt sortænderne var lidt sjove for det var næsten som om de vidste at vi ikke måtte jage dem, for en overgang trak den ene flok efter den anden rundt om båden.

Men efter nogen tid på bugten besluttede vi os for at sejle hjem uden bytte med en viden om hvor vi skulle ligge på træk næste gang og at vinden i det område bestemt ikke må være så kraftig.