Venø bugt 17. december 2000

Af: Claus Lind Christensen

Rygtet havde sagt, at der var kommet hvinænder til Venø bugt og i år skulle der været kommet ænder i rimelige mængder, så det skulle prøves - da jeg alligevel skulle op og besøge familien.
Vejrudsigten havde spået svag vind fra øst så mit mål for jagten var bunden, af Venø bugt hvor jeg som "ung" hvinandejæger havde trådt mine "barnevaders".

Vejrprofeterne skulle vise sig at får mere end ret, vinden var ikke blot svag - der var ingen, fjorden var som et spejl så ville ænderne trække.

Mens jeg pakkede ud kom der en anden strandjæger, som også skulle ud på fjorden. Vi fik en lille snak om hvor vi skulle ligge så vi ikke lå i vejen for hinanden. Jeg roede ret nord og han roede nordvest.

Efter at være kommet på plads gik der ikke længe inden de første ænder viste sig - som dog ikke ville ind til lokkerne da de trak lidt længere uden en jeg lå.

Men der skulle nu ikke gå så længe før end jeg fik den første chance, en hvinand kom ind fra venstre og passerede lokkerne i rasende fart, hvor jeg prøvede med et skud, som gik helt forbi, hvilket også resulterede i at jeg opgav at bruge andet skud for den tror jeg nok, at kendte udfaldet af hvis jeg havde forsøgt...

Næste chance skulle derimod være noget bedre. En hvinand hun kom ind helt nede ved vandet og gik lige ind mellem lokkerne og steg da jeg rejste sig på en afstand af 15 meter - det blev hvinandens endelig.

Herefter gik der lidt tid inden den næste chance skulle vise sig. To hvinænder kom ret imod lokkerne i ca. tre meters højde og da de kom til lokkerne "vrikkede" de blot lidt for derefter blot at sætte fuld tryk på kedlerne og fortsætte lige ud for fuld fart. Her kom jeg ikke helt med, så det blev to blanke forbier.

Dagen bød på en chance mere, som gav endnu en and på tasken. Kl. 10.00 lukkede fjorden bogstavelig talt, da der lagde sig en tåge så tyk som ærtesuppe over fjorden, så her valgte jeg at stoppe jagten og tage hjem, med mine to ænder.