Horsens fjord den 21. december 1999

Af: Claus Lind Christensen


Så var der igen udsigt en fridag der kunne anvendes til jagt på fjorden. Jeg valgte at tage på Horsens fjord nærmere bestemt sydøstsiden af Alrø. Her havde jeg før set mange hvinænder, men mit held i området havde været lidt svingende men det skulle nu prøves.

Vejet var strålende solskin og næsten ingen vind. Jeg roede ud på plads til solopgang, men det klare vejr betød at trækket allerede var i gang, så lokkerne blev lagt ud i en vældig fart.

Herefter skulle det vise sig at hvinænderne ikke ville ind til lokkerne, men derimod slog en del af dem sig ned ca. 6-700 meter længere fremme og resten trak blot forbi. Så var gode råd dyre - skulle jeg flytte mig eller skulle jeg blive, jeg valgte at blive hvor jeg var, da ænderne trak rigtig godt.
Om dette valg var godt eller skidt skal jeg lade være usagt, men der gik rigtig lang tid inden jeg fik den første chance til hvinænderne.

Efter at betragtet hvinænderne en stykke tid kommer der pludselig en edderfugl ind fra øst, med solen i ryggen, hvorfor jeg ikke så den straks - men jeg fik den.

Herefter fik jeg 6 chancer til hvinænder og skalleslugere, hvilket resulteret at jeg kunne slutte en god dag med fem stykker vildt på tasken - en edderfugl, en toppet skallesluger og tre hvinænder.

Da jeg kom i land faldt jeg i snak med en "fuglekikker", som beredvillig fortalte om hvad han og andre havde set af fugle på fjorden den sidste tid, bl.a. at der havde været set søpapegøjer som skulle være en sjældenhed. Samme dag havde han på vestsiden af Alrø set en flok på 100 pibeænder.


Gudenå pram trukket på land

Foto: Claus Lind Christensen